Ungdomsskolevirksomhed

Vores adfærd fortæller, om vi er autentiske. Overholder vi de spilleregler, som vi har aftalt gennem vores værdier, strategier og fokuspunkter, for at vi kan fungere med hinanden.

Randers Ungdomsskole har formuleret en målsætning som sætter rammen for vores ungdomsskolevirksomhed – ”Randers Ungdomsskole er et udviklende ungdomsmiljø, som gennem gensidig respekt bygger på unges idéer, interesser og behov.”  

Randers Ungdomsskole har en mission om konstant at fokusere på nye muligheder og kompetencer, så vi i fællesskab kan tilrettelægge tilbud, der er vedkommende og behovsopfyldende for unge i Randers Kommune.

Vi må alle huske på, at Randers Ungdomsskole er en samarbejdsorienteret virksomhed – uanset – både internt og eksternt, hvor vi med principiel venlighed og uhæmmet nysgerrighed tilbyder vores kvalifikationer og kompetencer i et konstruktivt samarbejde. Et samarbejde, hvor drivkraften og engagementet udføres og baseres på anerkendelse, faglighed og respekt.

Som fane- eller fakkelbærer i Randers Ungdomsskole er du med til at sætte fokus på såvel nye som gamle traditioner og samtidig bidrage til en positiv og imødekommende virksomhedskultur. Traditioner og kultur er vores ansigt og omdømme såvel indadtil som udadtil. Det siger meget om den helt specielle ånd, vi har og den ånd, vi bærer med os i samarbejdet med hinanden, de unge, vores samarbejdspartnere etc.

Vi har følgende fokuspunkter i Randers Ungdomsskole – Involvering, Originalitet og Troværdighed – som vi positivt tilstræber at kunne se i ungdomsskolehverdagen blandt alle unge og medarbejdere.

• Troværdighed – vi holder, hvad vi lover – hvor vi skal turde stole på andre
• Involvering – motiverende engagement – hvor forskellighed er en styrke
• Originalitet – mod til at skabe nyt – hvor vi skal gøre en forskel

Randers Ungdomsskole afholdte i 2018 en strategiproces med deltagelse af Ungdomsskolebestyrelsen, MED-udvalget og lederteamet i Randers Ungdomsskole.

Strategiprocessen tog afsæt i Ungdomsskolens formålsparagraf – ”Ungdomsskolen skal give de unge mulighed for at uddybe deres kundskaber, give dem forståelse af og dygtiggøre dem til samfundslivet og bidrage til at give deres tilværelse forøget indhold samt udvikle deres interesse for og evne til aktiv medvirken i et demokratisk samfund”.

Strategien skal hjælpe Randers Ungdomsskole med at fastholde fokus på et uddannelses- og dannelsesspor, der ikke udelukkende handler om data og præstationer, men hvor dannelsen heller ikke er løsrevet fra fag, kundskaber og forventninger.

Hvor dannelsen orienterer sig mod demokrati og frihed, men ikke lider under fraværet af krav, pligter og rettigheder, og tænkes ind i forpligtende fællesskaber, opgaver, projekter, processer og aktiviteter.

Strategiprocessen mundede ud i følgende strategisætninger:

Strategisætning 1

De unge tilegner sig viden og indsigt gennem mødet med en mangfoldighed af rollemodeller og et bredt udbud af faglige, personlige og sociale aktiviteter kendetegnet ved (både) uformel og formel læring.

Strategisætning 2

De unge lærer at tage ansvar og forholde sig til forskellighed, pligter og rettigheder og navigere med tolerance og respekt i det samfund, de er en del af.

Strategisætning 3

De unge oplever muligheder, udvikler mod og forfølger deres drømme med afsæt i fællesskaber, der styrker deres faglige, personlige og sociale kompetencer.

Strategisætning 4

De unge oplever medindflydelse gennem inddragelse og demokratiske processer for derigennem at lære, at dialog, argumentationer og kompromisser er vigtige redskaber og kompetencer i et demokratisk samfund.

Strategisætningerne skal læses som retningsgivende for de mål, vi løbende vil opnå gennem udførelsen og tilrettelæggelsen af aktiviteter og indsatser i Randers Ungdomsskole.

Kommunikation kan være svær at lykkedes med i mange organisationer og virksomheder.
Hermed en model kaldet Rockwoollaget, som illustrerer forskelligheden, hvorpå vi forholder os til det kommunikative

• Det, der bliver sagt, men ikke hørt.
• Det, der bliver hørt, men ikke forstået.
• Det, der bliver forstået, men ikke troet på.
• Det, der bliver troet på, men ikke talt for.
• Det, der bliver talt for, men ikke handlet på.
• Det, der bliver handlet på, men ikke gjort færdigt.

Vi vil gerne sætte fokus på den gode, positive og konstruktive kommunikation i Randers Ungdomsskole med en forventning om, at misforståelser minimeres og tydelige budskaber efterleves.

Lydhørhed

Kommunikation handler i stærk grad om at lytte. Vi tror på, at evnen til at lytte er en af de vigtigste egenskaber eller redskaber for fremtidens medarbejdere og ledere i Randers Ungdomsskole. Evnen til at lytte og den nysgerrighed, der også ligger deri, kan være det, der giver os bedre og gode resultater samt anerkendelse fra det omkringliggende samfund.

Spilleregler

• Her hersker nysgerrighed og ligeværd – derfor spørges derUenighed er velkommen – jo flere synspunkter – jo bedre.
• Alle skal forsøge at forstå den andens synspunkter.
• Her skal ikke udøves kritik – hverken af andres tanker eller handlinger.
• Her luftes utraditionelle idéer og nye måder at gøre tingene på.
• Her undersøges hvorfor andre siger og gør, som de gør.

Vi arbejder med at fokusere på en respektfuld adfærd og kultur over alt i Randers Ungdomsskole.

Stemninger og følelser smitter. Både de gode og de dårlige. Forskning viser, at respektløs adfærd på jobbet breder sig som ringe i vandet og er farligere, end mange tror.

Respektløs adfærd på arbejdet tager mange former og kan knække selv de stærkeste.
Fjendtligt kropssprog, nedladende bemærkninger, mangel på feedback og ikke at blive inviteret med, når kollegaer går til frokost. Når der i plenum sættes spørgsmålstegn ved andres kompetencer/kvalifikationer, kyniske og nedladende kommentarer, udelukkelse af kolleger fra fællesskabet, at undlade at give ros eller konstruktiv feedback, meget personlige og påtrængende spørgsmål eller at give kortfattede svar og en kølig tone.

Forskning viser, at det har vidtrækkende konsekvenser for trivslen, hvis man oplever adfærd, der bryder med de sociale normer for, hvordan man opfører sig på en arbejdsplads.

Den grundlæggende tilgang eller kultur i Randers Ungdomsskole er troværdighed, åbenhed og tillid til alle medarbejdere og brugere med lige muligheder og vilkår.

Vi fokuserer på og prioriterer ansvarlighed, som motiverer til at bidrage til stedets kultur og udvikling. Vi holder øje med

selverkendelse, som giver alle muligheden for at udvikle og dygtiggøre sig. Involvering er en væsentlig faktor, som iscenesætter og faciliterer demokratiske processer. Vi er vilde med samarbejde, som skaber oplevelser og medborgerskab i et inkluderende fællesskab. Forventningsfuldt ejerskab, som sikrer en høj grad af engagement og information sammen med og for alle involverede parter.

Vi er alle forbundet med hinanden og påvirker hinanden – bevidst og ubevidst. Som ungdomsskole har vi et stort ansvar for at være bevidste om, hvordan vi møder borgerne, og hvordan det påvirker deres muligheder, så alle uanset køn og identitet har lige gode muligheder og fri livsudfoldelse. Det kræver, at vi handler, er nysgerrige og tør stille spørgsmål ved den vante måde at tænke på og gøre ting på.

Ledelse er – en påvirkningsproces, der har til formål at skabe resultater gennem mennesker.

Ledelse er – en opbyggende og iværksættende tilgang, som tjener et positivt og brugbart formål

Ledelse er – at følge op på, at en opgave er udført som aftalt.

At forstå problemet

Ofte er udgangspunktet for et problem – en situation,

• hvor du ønsker en klarere retning i forhold til fremtidige muligheder
• hvor du har brug for en bedre forståelse for hvilke nøgledata, der er involveret
• som har brug for øget fokus eller forklaring

Nogle gange er du nødt til at acceptere, at problemet ikke kan defineres helt præcist. Det er bl.a. derfor, det er et problem.

At stille spørgsmål

For at få en bedre forståelse for problemet kan du udforske det via de 6 HV-spørgsmål.

• Hvem – og hvem ellers. Identificerer de mennesker, som er involveret.
• Hvad – og hvad ellers. Identificerer ting, materialer og ressourcer m.m.
• Hvor – og hvor ellers. Identificerer steder eller begivenheder, som kan tages i betragtning.
• Hvornår – og hvornår ellers. Identificerer tidsperioder og situationer relateret til problemet.
• Hvorfor – og hvorfor ellers. Identificerer årsager og motivation til at problemet bør løses.

Hvordan – og hvordan ellers. Identificerer hvilke trin, aktiviteter og handlinger, som er involveret i situationen.